Det siger den canadiske psykolog og retræteleder David Benner, der sammen med sin hustru Juliet kommer til Danmark d. 3.-4. september for at holde dagseminarer i henholdsvis København og Århus. Seminaret har fået titlen: ”Psyke og ånd. Åndelig vejledning med psykologisk indsigt”.

David Benner var midt i 30’erne, da det gik op for ham, at han længtes efter ikke bare at vide noget om Gud, men også erfare Guds nærvær. Han begyndte at læse den kristne spiritualitets klassikere og fandt beskrivelser af den åndelige rejse, og han har siden været optaget af samspillet mellem sjælens psykologiske og åndelige dimension.

”I de senere år er kirken blevet bedrøveligt marginaliseret i forhold til at yde omsorg for sjælene. Fremvæksten af den terapeutiske kultur, som har domineret den vestlige verden i det seneste århundrede, har ført til et kunstigt skel mellem menneskers psykologiske og åndelige side. Jeg er meget bekymret for denne udvikling og har arbejdet i to årtier på at vende den,” siger David Benner.

Man kan læse mere om seminaret på www.boedal.dk, hvor man også kan læse uddrag af de to bøger af den canadiske psykolog, som er udgivet på dansk. Juliet og David Benner kan man læse mere om på denne blog ved at klikke her.

Den ene er den palæstinensiske lutherske præst ved Julekirken i Betlehem, Mitri Raheb. Han har været en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Det Internationale Center i Betlehem, der arbejder for demokrati, forståelse, håb og fred i Mellemøsten. Hans bog Betlehem under belejring er en gribende beretning om almindelige menneskers hverdag i det konfliktfyldte område. Læs mere om Mitri Raheb under “Forfattere”.

Den anden er svenske Peter Halldorf, som vi har oversat og udgivet fire bøger af, med Drik dybt af Ånden som den mest kendte. Til daglig leder Halldorf retrætestedet Nya Slottet, er redaktør af tidsskriftet Pilgrim og forfatter til flere bøger om discipelskab, det kristne menneskes indre liv og den tidlige kirkes historie.

Mitri Raheb medvirker på kirkedagene både fredag og lørdag, mens Peter Halldorf kun er der fredag, hvor han holder to foredrag. Læs mere på www.danskekirkedage.dk

Det er et spørgsmål, der er blevet stillet stadig oftere de seneste år, også i Boedals udgivelser - f.eks. af Gerard Hughes i Gud i et og alt, og ikke mindst af svenske Magnus Malm. Malms nyeste bog “Hvisken fra katakomberne”, der udkommer på dansk om en måneds tid, beskæftiger sig blandt meget andet også med dette tema.

Også hos Brian McLaren og den amerikanske Emengent Church-bevægelse kan man finde det samme anliggende: Opgøret mod en ensidig, reduktionistisk kristendom, der sætter den kristne tro på en enkel formel. Og en fokusering på Jesu person og efterfølgelsen af ham.

Her i Skandinavien er dette anliggende i mere end 20 år blevet båret frem af den norske, økumeniske Korsvei-bevægelse – her må man give nordmændene, at de har været forud for deres tid! Hvert andet år er flere tusinde samlet til Korsvei-festival med et meget varieret program, og sædvanligvis også med en del danskere som deltagere. På årets festival er temaet “Sulten på rettferdighet”.

Korsvei har formuleret fire pejlemærker som orienteringspunkter for nutidens kristne: Søge Jesus Kristus, Bygge fællesskab, Leve enklere og Fremme retfærdighed. Læs mere på www.korsvei.no og om den danske afdeling på www.korsvej.dk.

Nu er der jo efterhånden et hav af dage til markeringer af alverdens ting. Og måske kan det virke bizart at hylde bogen, alene fordi den eksisterer. På den anden side er bogens liv ikke en selvfølge. Det er ikke en selvfølge at leve i et land og i en tid, hvor man har lov at læse, hvad man vil. Og når mennesker skal nævne, hvad der har haft betydning i livets skilleveje, dukker der ofte en bogtitel eller to op.

Så vi benytter anledningen - når nu vi er i branchen - til at sige: Hurra for den gode bog!

Men hvad er den gode bog? Det er det gennemgående spørgsmål på et forlag, hvor man er med til at udvælge og udvikle bøger. Der er bøger, der vækker undren. Bøger, der forvirrer. Bøger, der udfordrer menneskesyn og forståelseshorisont. Bøger, der sætter på plads og udfolder systemer. Bøger, hvis univers man kan flygte i og bøger, der kalder tilbage til virkeligheden.

Litteraturkritikeren Erik Bjerck Haugen peger i en artikel om anmelderi på forskellige kvalitetstræk, der kendetegner en god bog. Foruden tekniske kendetegn som sproglig kvalitet og fortællestruktur, fremhæver Haugen tre væsentlige træk: 1) Har værket ”en lang varighed”, det vil sige – har det noget at sige over tid? 2) Kommer værket til at spille en væsentlig rolle i læserens liv? 3) Giver værket med sit chok af anderledeshed dels følelsen af at være mindre end værket, dels følelsen af, at det taler personligt til én?

Skriv gerne en kommentar på Boedals blog om kriterierne for den gode bog og om hvilke bøger, der har haft betydning for dig.

Først kan jeg sige, at det i hvert fald ikke er ideer, der mangler. Den halve snes bøger om året, som vi udgiver, bliver udvalgt blandt måske 50 emner. Vi får en del forslag fra læsere (tak for det!), vi får tilsendt manuskripter, vi finder bøger på nettet, vi får præsenteret bøger fra udenlandske forlag, og – ikke mindst: nogle af de forfattere, vi i forvejen har udgivet bøger af, skriver nye bøger.

Hvordan vi så vælger, er ikke let at sætte på formel. Men det første kriterium er, at bogen lever op til vores grundlæggende vision: Bogen skal være nødvendig! Den skal sætte noget nyt på dagsordenen, eller i hvert fald behandle et emne ud fra en ny og vigtig synsvinkel. Bogen må gerne være debatskabende, lidt provokerende måske, og inspirere læseren til selv at søge videre. Vi mener med andre ord, at de mest inspirerende bøger er dem, der ikke kun serverer færdige svar, men udfordrer læserne til selv at finde svarene.

Hvis det er en udenlandsk bog, skal den helst ikke være alt for præget af den sammenhæng, den er skrevet i. Der er f.eks. en del amerikanske bøger, der for så vidt er glimrende bøger, men de er bare for… ja, for amerikanske. Både i stil, men måske også ved, at de omtaler personer og emner, der ikke er så relevante i Danmark. 

Og da virksomheden jo skal løbe rundt, skal vi også have en formodning om, at bogen kan sælge i et rimeligt oplagt. Her betyder det en del, hvem forfatteren er. Det er meget lettere at sælge bøger, når forfatteren ikke er et totalt ukendt navn - aanset bogens kvaliteter i øvrigt. Vi vil gerne præsentere nye forfattere, men helst ikke for mange ad gangen. 

Hvis vi forsøger at lancere nye udenlandske forfattere i Danmark, skal der gøres en indsats. Allerhelst ved at vi kan få dem til landet. Et godt eksempel er den canadiske psykolog, David G. Benner, som vi udgav to bøger af sidste år. Vi følger op med to mere til september i forbindelse med, at han medvirker ved seminarer i Århus og København. Andre eksempler er Brian McLaren og Gerard Hughes, som også har været i Danmark.

I sidste instans er det meget et spørgsmål om intuition, hvilke bøger der slår igennem. Som de fleste andre forlag  kan vi skrive under på, at bogmarkedet mest af alt er kendetegnet af uforudsigelighed. Ind imellem bliver vi overraskede – og det kan gå begge veje: Bøger, vi har troet meget på, men alligevel har svært ved at sælge – og bøger, vi har været noget i tvivl om, men som der bliver taget meget godt imod.

Den ene er en ny bog af svenske Magnus Malm: ”Hvisken fra katakomberne”. Det er en samling artikler, der kredser omkring det at være en kristen modkultur i samfundet.
Den anden er en bog af Else Marie Kjerkegaard: ”Nærværets vej”. Forfatteren fortæller om sin åndelige vej, der, som undertitlen angiver, har været ”en opdagelsesrejse med Buddha og Jesus”.

Også efterårets bøger bliver der arbejdet på, i første omgang med oversættelserne.
Vi udgav sidste år to bøger af den canadiske psykolog David G. Benner. Den ene af dem var første del af en trilogi, og de to næste bøger udkommer i begyndelsen af september, hvor Benner besøger Danmark.
Også en anden trilogi afsluttes i efteråret, nemlig Brian McLarens bøger om at være kristen på en ny måde i en ny tid.

Derudover har vi planer om at udgive endnu et par bøger i 2007, men aftalerne om disse er endnu ikke på plads. Vi fortæller mere snarest muligt…

For det første kan man spørge, om det nu er rigtigt – det er det i hvert fald ikke ifølge David Murrow, forfatter af bogen “Kirken er jo kun for kvinder og bløde mænd”. F.eks. var der flest mænd i kirkens første tid.

For det andet savner jeg en mere grundig overvejelse af, om det ikke kunne hænge sammen med, hvad vi har gjort kristendommen til: noget indvendigt, følelsesmæssigt, relationelt, noget med ord. Mens den handlingsorienterede kristendom ikke er i høj kurs.

Sociolog Hilda Rømer Christensen siger til Kristeligt Dagblad, at mænd historisk set har valgt politiske aktiviteter frem for religiøse. Netop. Og når man så adskiller det politiske fra det religiøse og kalder dét, der er evangeliets konsekvenser, for politik – ja, så er det vel ikke så mærkeligt, at mændene finder andre ting at beskæftige sig med.

Hvilket billede af kristendommen er det, der tegnes i Det nye Testamente: En kristendom, der handler om ord, følelser, relationer – eller af handling, ekspansion, kamp og sejr? Er kristendommen konserverende eller revolutionær?

For disse kritikere er værdier som klarhed og tydelighed meget vigtige. Kirken skal være tydelig, kirken skal have et klart budskab, så ingen kan være i tvivl om, hvad den står for.

Det lyder så tilforladeligt og selvfølgeligt, at det er svært at være uenig - og så alligevel: Er disse værdier i virkeligheden moderne værdier, mere end det er kristne værdier?

Man kan spørge: Hvordan var det med ham, der startede det hele, Jesus fra Nazaret? Var han tydelig, havde han et klart budskab?

Det var vist ikke, hvad hans samtid mente. Var problemet med ham ikke netop, at han udsendte uklare signaler? Når han f.eks. spiste sammen med landsforrædere og prostituerede, gik han så ikke på kompromis med synden? Og talte han ikke i lignelser og besvarede spørgsmål med modspørgsmål, man ikke sådan lige kunne svare på?

Måske er der andre værdier, der er meget vigtigere for kirken end tydelighed og klarhed? Måske er kirkens største problem, at den alt for ofte er optaget af at “forbedre” budskabet ved at gøre den gådefulde Kristus forståelig?

Hvad er så mere nærliggende end at skabe et rum, hvor samtalen kan fortsætte? Et sted, hvor læserne kan gå i dialog med hinanden og forfatterne.

Det er netop formålet med denne weblog. På Boedal betragter vi ikke de bøger, vi udgiver, som færdigpakkede sandheder, der bare skal accepteres. Snarere er det debatindlæg, der kan inspirere og irritere – og forhåbentlig være en hjælp på livsrejsen.

“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd,” sagde den danske filosof K.E. Løgstrup. Når en læser gribes af en bog, har forfatteren lidt af læserens liv i sin hånd. Denne blog er så læserens mulighed for at give sit gensvar og dele sine læse- og livserfaringer med andre.

På denne side kan du finde omtale og anmeldelser af bøger, materiale om forfatterne, relevante links m.m. Webloggen vil løbende blive udbygget, bl.a. ved brugernes hjælp. 

God læse- og skrivelyst!